VERA MERRILD, Fondens Stifter

Vera Merrild grundlagde sammen med sin nu afdøde mand Møller Merrild kaffeimperiet – ”Merrild Kaffe”.

Kaffeeventyret startede i beskedne omgivelser i 1956 med en lille Købmandsforretning i Kolding, hvor kaffen udgjorde en stor del af omsætningen.

Derfor sagde Vera Merrild en dag til sin mand: ”Skal vi ikke prøve at lave en kaffeforretning?” Hvilket de gjorde i 1962 i Middelfart.

Herefter gik det stærkt med kaffesalget.

I 70’erne var der opbygget et netværk af 25 kaffebutikker med over 150 ansatte i Danmark, hvor Vera Merrild selv stod for ansættelse og oplæring af al personale.

Merrild Kaffe blev i 1979 solgt til den hollandske virksomhed Douwe Egberts.

Vera Merrild vælger i 1983 at flytte til udlandet. 32 år senere, i 2015, vender Vera Merrild atter tilbage til Danmark, hvor hun i 2019 realiserer en gammel livsdrøm gennem oprettelsen af Vera Merrild Fonden.

Læs mere om Vera Merrilds kaffeeventyr nedenfor.