Stine Lyngs Kirkens-korshær – Silkeborg

Kære Vera Merrild,

Donationen fra din fond bragte stor glæde hos brugere og personale. Det var fantastisk, at det kunne lade sig gøre i så svær en tid som julen at kunne invitere varmestuebrugerne på julefrokost. Vi havde en dejlig dag, og brugerne udviste stor taknemmelighed.

Vi havde en dag med banko, grin, dejlig mad og vores korshærspræst afholdte en smuk lille andagt. Tusind tak.

For familiearbejdet var det ikke muligt grundet Covid19-restriktionerne at afvikle julefrokost i år. Men det var så fantastisk rørende at opleve, hvor glade de blev for gavekort til Føtex. Det har betydet, at familierne har kunnet handle god mad ind og værne ekstra om hyggen i de ellers udfordrede hjem. Det giver dem en tro og vished om, at lyset er der.

Med venlig hilsen

Stine Lyngs