Juledonation Silkeborg Krisecenter
Julen 2019 valgte Vera Merrild at støtte Silkeborg Krisecenter, således at julestemningen ligeledes kunne indfinde sig blandt foreningens kvinder og børn, der bor på krisecenteret.
Det betød bl.a., at foreningen i december måned havde lavet en fælles julekalender til kvinderne, mens alle børnene fik julesokker, hvori der hver morgen lå en lille gave. Der blev ligeledes arrangeret juletur til den gamle by i Århus.
Sidst men ikke mindst, blev der afholdt en stor julefest/middag for alle beboere og deres børn, hvor der ligeledes var julegaver til alle beboerne.