Juledonation Silkeborg Krisecenter
“Juleaften” – Silkeborg Krisecenter
Siden etableringen af Vera Merrild Fonden i 2019 har fonden valgt at uddele en juledonation til Silkeborg Krisecenter.
December og julehøjtiden kan være en hård tid at være på et krisecenter – uanset om man er voksen eller barn. Der er ingen, der ønsker at fejre jul langt væk fra sine kære, og alle har sår på sjælen og savner og sørger.
Silkeborg Krisecenter kunne med donationen fra Vera Merrild Fonden forkæle og forsøde december måned for centerets kvinder og børn.
Alle var på den traditionsrige juletur til Den Gamle By, hvor man bagefter kunne invitere på hyggelig spisning på Jensens Bøfhus.
I løbet af december var der pakkekalender til kvinderne, der blev lavet juledekorationer, pyntet op, bagt småkager, etc.
Juletræet var pyntet den 15. december og der blev holdt en fælles julefest med dejlig julefrokost, pakkespil, og alle børn og kvinder fik en dejlig julegave, købt lige præcist til dem.
Vera Merrild Fonden ønsker alle i Silkeborg Krisecenter en rigtig glædelig jul.