Klaverkoncert – Gustav Piekut
Vera Merrild Fonden støtter Silkeborg Classic Concerts, som i april 2022 kunne afholde en klaverkoncert med den internationalt unge prisvindende pianist Gustav Piekut.
Gustav Piekut spillede et program bestående af fire præludier af Claude Debussy, fire ballader af Johannes Brahms og fire scerzi af Friederich Chopin. Publikum var begejstret, og den unge pianist kvitterede med et ekstra stykke af Chopin.
Silkeborg Classic Concerts er en ambitiøs musikforening, der giver publikum klassiske musikoplevelser af høj kvalitet i lokalområdet, primært indenfor klassisk kammermusik.
Det sker ved afholdelse af koncerter med et bredt og varieret repertoire.
Foreningen præsenterer hvert år internationalt anerkendte musikere fra både ind- og udland, ligesom scenen bliver givet over til unge talentfulde musikere.
Silkeborg Classics Concerts kerneopgave er den årlige sommerfestival med 8 klassiske koncerter over en uges tid i begyndelsen af august. Derudover afholder foreningen 1-2 koncerter om efteråret samt 1-2 om foråret og er således en betydende del af den klassiske musikscene i Silkeborg kommune hele året.